Ladby Skibslaug

Kære laugsmedlemmer

Så er den tid kommet hvor vi kan gennemføre den første togt med Ladbydragen.

Lørdag den 13. juli - lørdag den 27. juli 2019.

 

Og så sejler vi jo hver torsdag fra kl 17.00 til kl 19.00 og 1.ste og 3.die søndag i måneden fra kl 14.00 til kl 19.00. Det vil sige, kun hvis vejret tillader det og vi kan blive mindst gaster 15 ombord.

Se mere på Kalender

 

Program for togt 

Klargøring af Ladbydragen og lastning af skibet er lørdag fra kl. 10.00

Vi sejler fra Kerteminde Havn søndag morgen kl. 8.00

Vi kommer tilbage lørdag den 27. juli, hvor vi afrigger skibet og undersejler Langebro omkring kl. 19.00.

Laugsmedlemmerne får mulighed for at sejle med enten begge uger, eller en enkelt uge. Der vil også være mulighed for en kortere periode, ned til én dag.

Vi sejler til Als og deltager i Sebbe Als 50 års fødselsdag lørdag den 20 juli. Da vi er en semi øvet besætning, tager vi sejladsen stille og roligt. Vi skal også være forberedt på at tage en natsejlads, hvis det skulle vise sig gunstigt.

Det tilstræbes, at finde overnatningspladser i havne, hvor der også er almindelige toiletforhold, men mere primitive lejrforhold kan også komme på tale. Vi har adgang til et primitivt, afskærmet toilet ombord. Som udgangspunkt vil der de enkelte dage blive sejlet fra tidligt formiddag til midt på eftermiddagen, men afvigelser fra dette kan forekomme. Vi skal holde ferie, men der vil også blive fokus på øvelser med skib og sejl.

Besætning og skib skal undervejs også formidle vikingetidshistorie og promovere museet.

Derfor er det en fordel, hvis du er i stand til at besvare enkle spørgsmål om skibet, eksempelvis skibets og sejlets størrelse, materialer, hvordan er skibet bygget, og hvornår.

Krav til deltagelse i togtet:

-        Kun medlemmer af Ladby Skibslaug kan deltage.

-        Max antal ombord: 25

-        Minimum 15 år for deltagelse.

-        Dagspris: 100 kr. (dækker al mad og havnepenge, dog ikke toilet og bruser i havnen.)

           ½-delen betales som depositum forud.

-        Ved 14 dages tilmelding skal der prioriteres, hvilken uge der er mest vigtig.

-        Alle gaster skal hver især have mindst et par sejldage i løbet af maj og juni og gerne flere af dem.

-        Besætningen deltager i madlavningen på skift.

Organisering og udrustning

-        Lauget udpeger 1-2 hovmestre, der har ansvar for alt med madlavning + hygiejne i forbindelse hermed.

-        Lauget udpeger én bådsmand, der har tilsyn med øvrigt grej ombord + bagagehåndtering.

-        Alle medbringer to tasker. En lille taske/rygsæk, til de ting, der er brug for under sejlads, og en stor med resten. Vi skal ikke have løst personligt grej til at flyde på dørken. Lauget indhenter tilbud til vandtætte bagagesække.

-        Den store sæk pakkes ned under vandtæt presenning, og man vil ikke have adgang til den under sejlads. Selv om der er presenning over natbagagen, så skal natbagagen alligevel være pakket vandtæt.

-        Man er iført tilpas varmt hverdagstøj til arbejdsbrug + fornuftigt fodtøj.

-        Husk at minimere oppakning af hensyn til den begrænsede plads ombord.

Tilmelding skal være på mail til   Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

                                                                                                                                

Betaling til     MobilePay 82303   eller Nordfyns Bank 6864 1049306

Husk at tilføje:   Togt 2019

Mvh. Bestyrelsen