Af Egon Jensen

Lidt historie.

En naust er en bygning med det formål, at opbevare sit skib og udstyr i forbindelse med skibet, og den har oftest en gavl mod vandet, med mulighed for relativ simpel søsætning og optagning af vandet igen. Nausterne har virket som vikingetidens tørdok, hvor man kunne trække skibene op, når de skulle repareres – eller når det blev isvinter

Ordet naust er lånt fra norsk. Forleddet nau- har sammenhæng med norrønt nór 'skib' og latin navis 'skib'. Bygningstypen anses for næsten lige så gammel som båden.

Den/de eneste nauster der er fundet i Danmark, er fundet i Harre Vig på Salling.

Helt nede ved kysten har arkæologer udgravet resterne af to store bådnauster – bådehuse, hvor man har kunnet reparere og vedligeholde sine skibe på tør grund. De to nauster er de eneste af sin slags, der er fundet i Danmark.

Man har fundet metalnagler i jorden omkring nausterne, der indikerer, at man har repareret skibene i disse bådehuse. De to bådehuse er begge formet som datidens vikingeskibe – dog lidt bredere, og det er ikke svært at forestille sig, hvordan man har kunnet arbejde på båden fra alle sider på samme tid.

Man kan forestille sig nausterne har set ud, som på billederne her, hvor man har opbygget væggene i siderne som stensætninger.

I Norge kendes der til ca. 400 fund. De første fund af denne type bådehuse er fra slutningen af jernalderen.

naust1

 

 

 

 

Ladbyskibet.

Ladbyskibet blev fundet i 1935, og ligger i en gravhøj på en mark ved Ladby, tæt ved kysten ved Kerteminde Fjord.

 

På baggrund af den stærkt øgede aktivitet på Vikingemuseet Ladby, med stor tilstrømning af gæster, har Kerteminde Kommune ved udgangen af august 2017, vedtaget en bevilling til køb af 4,5 hektar jord, til udvidelse af museets aktiviteter.

Her har museet i sin ønskeliste – ”en overdækket plads til skibet”.

 

Dette ønske deles stærkt af en del af Ladby Skibslaugs medlemmer.

Museets planer, udarbejdet for ca. 4 år siden i forbindelse med udarbejdelsen af en lokalplan for området, viser en anløbsplads/kås til vikingeskibe ca.100 m vest for den nuværende anløbsbro.

I lokalplanen nævnes både denne anløbsplads/kås til vikingeskibe, og et kulturlandskab!

Og hvad er så det kulturlandskab?

 

Det kulturlandskab der skal skabes omkring gravhøjen og anløbspladsen/kåsen må nødvendigvis også omfatte en vinteropbevaringsmulighed for skibene, Ladbydragen, Gokstad­båden og færøbåden. Altså en naust i en eller anden form.

At en forsvarlig vinteropbevaringsmulighed af skibene er gavnligt for skibene, kan der ikke herske tvivl om. I Roskilde er man i gang med at bygge kopien af Skuldelev 3 – Roar Ege i en version 2. Fordi Roar Ege (færdigbygget i 1984) simpelt hen er ved at gå til i råd. Hertil er der så flere forskellige forklaringer.

Og den ene er, at vinteropbevaringen under en presenning ikke har været god nok. I Frederikssund har vi Sif Ege (færdigbygget i 1990). Også en kopi af Skuldelev 3. Den er bygget næsten samtidig med Roar Ege – det vil sige 6 år senere. Og Sif Ege er nærmest intakt som den blev bygget. Sif Ege har altid været vinteropbevaret i enten en stor lade, eller i en uopvarmet værkstedshal. Altså tørt.

For mig betyder dette, at det vil være meget vigtigt, at få det dejlige skib Ladbydragen under tag i vinterperioden – hurtigst muligt!

En naust vil have flere funktioner end lige vinteropbevaringsmuligheden.

Her kan jeg nævne:

  • Reparationer under tag,
  • Opbevaring af værktøj og udstyr
  • Opbevaring/tørring af sejl
  • Plads til formidling – både sommer og vinter
  • Plads til sociale aktiviteter, som museumsgæsterne også kan have glæde af.

Og hvordan kan sådan en naust se ud, og hvor autentisk skal den være?

Skal det være noget i lig med Nausten bygget af Nydambådens Laug i Sottrupskov i Sønderjylland, som ligger helt nede i vandkanten, og som har forbillede i en naust fra Lofoten.

Eller skal det være noget som mere indgår i landskabet?

Sådan som nausten, som Seppe Als Lauget har bygget i vandkanten ved Augustenborg på Als?

Denne naust må efter min opfattelse minde en hel del om nausten fundet i Harre Vig. Det vil sige med en plan bund, gravet ind i skrænten, og med stensætning i siderne.

Tagkonstruktionen er konstrueret så kraftig, at den kan bære en tagbelægning af græs. På denne måde indgår den naturligt i landskabet.

Når man skal i gang med byggeplaner, vil det efter min opfattelse være nyttigt, både at afdække alle de behov vi har, og dernæst at projektere en naust, som kan godkendes af alle de godkendende myndigheder.

Jeg kan helt sikkert anbefale at man på et meget tidligt tidspunkt, tager kontakt til den lokale afdeling af Dansk Naturfredningsforening, da man her må have meget stor indsigt i alle de regler der vil være regulerende for et byggeri af en naust tæt på 

kysten.

 

Go to top